Mere end bare en fabrik

I et tidligere indlæg fortalte vi om fabrikken i Sörforsa og dens grundlægger Axel Leman. En drivkraft bag Holma-Helsinglands opbygning og udvikling. Vi nævnte også hans kone, Freja Leman, som havde en lige så vigtig rolle.

Nu vil vi sætte fokus på hende - en kvinde med hjerte, vilje og mod, hvis engagement og omsorg var med til at forme et helt samfund.

‍

Kvinden bag forandringen i Sörforsa

I skyggen af fabriksrøg og spinderokke dukkede en kvinde op, som kom til at ændre livet for mange i det lille samfund Sörforsa i Hälsingland. Hendes navn var Freja Leman - en entusiast, en visionær og en ægte humanist.

Freja Hådell blev født i Hudiksvall i 1875, og livet førte hende til en kærlighedsaffære med Axel Leman - industrimanden bag hørspinderiet Holma-Helsingland. Men Freja var så meget mere end en hustru ved siden af en erhvervsleder. Hun blev en samfundsbygger med et hjerte for velfærd, lighed og omsorg.

‍

‍

‍

I 1907, på et tidspunkt, hvor social støtte til arbejdende kvinder var næsten ikke-eksisterende, grundlagde Freja Sveriges allerførste industrielle daginstitution. Et lille, men vigtigt rum for arbejdende kvinders børn.
Daginstitutionen gav børnene tryghed, leg og omsorg, og mødrene fik mulighed for at arbejde uden bekymringer. Det var mere end en praktisk løsning. Det var et socialt statement om, at arbejderkvindernes børn også fortjente omsorg og en god opvækst.

Men det stoppede ikke der. Børn bliver ældre, og med samme varme startede hun en husmoderskole og et ungdomscenter, steder hvor ældre mennesker kunne vokse, lære og føle sig sikre på fremtiden. Kvinderne lærte om økonomi, madlavning, børnepasning, husholdning og vigtigst af alt om deres rettigheder.
Hun var overbevist om, at uddannelse gav styrke og uafhængighed.

Freja så behov - og handlede. Hun skabte muligheder, hvor andre så forhindringer. For Freja var intet umuligt.

Sammen med Axel drev hun Holma-Helsinglands med et syn på retfærdighed, som stadig føles moderne i dag. Under deres ledelse blev princippet om lige løn for lige arbejde indført. Et usædvanligt og modigt standpunkt i en tid, hvor kønnet ofte bestemte både plads og løn.
Freja kæmpede ikke kun for de synlige strukturer, men for menneskers værdi i de små ting. I hverdagen. De ting, der gør en reel forskel. Og det gælder stadig i dag.

Freja havde ikke kun et varmt hjerte, men også en stærk retfærdighedssans.

‍

En arv, der lever videre

Freja Leman døde i 1949, men hendes engagement levede videre. Hun og Axel stiftede en donationsfond - Freja og Axel Lemans Donationsfond - som fortsatte med at arbejde for social støtte og adgang til gode boliger. Gennem fonden fortsatte deres værdier med at hjælpe mennesker i nød.

I Sörforsa er der den dag i dag spor efter Frejas arbejde. Ikke i form af store monumenter, men i daginstitutionen, som blev en rollemodel for andre, i folks minder og i den varme, der stadig hænger over landsbyen.

Freja Leman arbejdede i det stille, men hendes gerninger taler stadig højt i dag. Hun beviste, at social forandring ikke altid kræver store ord. Nogle gange er det eneste, der skal til, at man erkender et behov og har modet til at gøre noget ved det. Med omtanke som kompas blev Freja en af Hälsinglands vigtigste kvinder!

‍

‍

‍

‍

‍

‍

‍